Bævere

I Vesthimmerland har vi registeret bævere i Borremose, Lerkenfeld Å, Sønderup Å og Vidkær Å.

Bæverne forsvandt i Danmark for over 1.000 år siden, men i 1999 blev der sat 18 tyske bævere ud i Flynder Å i Klosterheden Plantage i Vestjylland. Det er efterkommere af disse bævere, som er set i de vesthimmerlandske åer.

I Vesthimmerland har vi registreret bævere ved følgende åer:

• Sønderup Å
• Vidkær Å
• Lerkenfeld Å
• Borremose

Det første fotobevis på bæverne i Vesthimmerland, fik vi i foråret 2014, hvor vi fotograferede en stor voksen bæver med et vildtkamera. Naturvejleder Karin Winther fik tippet om bæveren fra en lokal journalist, som på en vandretur i Skivumkrat ved Sønderup Å havde observeret tydelige bævergnavede træer. Inden da havde vores åmænd dog allerede set spor efter bævere flere andre steder, men det var meget hemmeligt, da de ikke ville skræmme dem ud af områderne.

Hvordan bæverne er kommet fra Klosterheden til Vesthimmerland, kan vi kun gisne om. Ser vi på åsystemet op igennem Jylland, er de dog højest sandsynligt kommet den vej – også selvom der ikke er gennemgående åer hele vejen. Fra Sverige ved vi, at bævere kan bevæge sig op til 100 km. over land, så selv om bæverne er langt bedre svømmere end vandrere, er det vores bedste bud.

I den i alt 30 minutter lange video, kan du se bæverne ved Sønderup og Vidkær Å.

Videoklippene er fanget på et vildtkamera af Jens Jørgen Kristiansen og hans datter Anitta Kristiansen.

1. Bæveren er den største gnaver i Europa. 
2. En voksen bæver vejer 16-30 kg. med en krop på 70-100 cm. og en hale på ca. 40 cm.
3. Bæverens pels er stor og fyldig hvilket gør, at den har stor opdrift. Det siges, at antallet af hår på et pelsstykke svarende til et frimærke, er den samme pelsmængde som på en hel golden retriever.
4. Bæveren fælder træer for at spise barken. Det slider på tænderne, som heldigvis vokser ud igen. Fra kranier kan vi se, at den har tænder helt omme i nakken, som er klar til at vokse ud og erstatte de nedslidte.
5. Bæveren bruger de fældede træer til at bygge dæmninger i åen, hvis den ikke er dyb nok. Dæmninger får vandet til at stige, så den kan bygge bæverhulens indgang under vandet og på den måde undgå, at dens fjender kommer ind.
6. Bæverens dæmning er også positiv for naturen, da den giver leveområder for planter og dyr – og dermed mere spændende og afvekslende naturområder.