Ugens art: Uge 50

Som en del af Danmarks Vildeste Kommune sætter vi i uge50 fokus på Knapgalhveps (Neuroterus numisalis).

Billede af knapgalhvepse der sidder på et blad
Billede af knapgalhvepse på blad

Knapgalhveps (Neuroterus numisalis)

Knapgallen er ca. 3 mm i diameter, gyldenbrun og let filtet. Den findes på undersiden af egeblade, og der kan være næsten tusind galler på ét blad, men det skader dog ikke egetræet. Gallen består af ét rum med ét æg og senere larve i. De voksne knapgalhvepse er sorte og brune, og mindre end 3 mm.

Gallen kaldes for en knapgalle, da det ligner en gammeldags knap, som man lavede med sytråd, dvs. rund og mere eller mindre affladet med en fordybning i midten, og lavet af silketråde.

Disse galler dannes ved at galhvepsen udskiller et kemisk stof under æglægningen, der får planten til at lave en galle. Her er det galledanneren, som bestemmer gallens udseende. Gallen beskytter æg og larve, og bruges til artsbestemmelse af galledanneren.

Knapgalhvepsen en ukønnet generation, som kun består af hunner (de kommer ud af knapgallerne). De voksne kommer frem i februar-april og lægger ubefrugtede æg på nyudsprungne egeblade. Dette er den kønnede generation. De danner en galle, men denne ligner en blære. Ud af gallerne kommer både hanner og hunner. De lægger befrugtede æg i egebladene, der danner en knapgalle.

 

Bonusinfo om knapgalhveps

 

Vidste du, at…

…selv galhvepse, der jo er en parasit, ikke er fri for parasitter? Der findes faktisk flere arter, som parasiterer på netop knapgalhveps.

 

Vidste du, at…

…galler generelt dannes på to overordnede måder? Galler kan dannes ved at:

  1. planten danner en fortykkelse, som beskyttelse mod fremmedlegemet (æg eller larve). I dette tilfælde bestemmer planten, hvordan gallen ser ud.
  2. galledanneren udsender kemiske stoffer under æglægningen (typisk inde i planten), der får planten til at danne en galle. Her er det det kemiske stof, som bestemmer gallens udseende. Knapgalhvepsen hører under denne.

I begge tilfælde fungerer gallen som beskyttelse for ægget og larven. Galhvepse (og andre galle-dannende dyr) identificeres på gallens udseende, planteart og gallens placering på planten.

Hvad gør vi i Vesthimmerland?

For at forbedre biodiversiteten omkring det gamle rådhus i Farsø, slås græsset kun én gang om året, og det afslåede materiale samles op og fjernes. Det gøres for at give plads til flere nøjsomme urter, der ikke klarer sig godt i kampen om plads med de dominerende græsser. Med flere nøjsomme urter, kommer også flere blomster og dermed et mere diverst smådyrsliv.