Naturbaser i Vesthimmerland
Du finder syv naturbaser rundt omkring i naturen i Vesthimmerland, og det er her, vi anbefaler dig at starte din tur ud i naturen. Naturbaserne er udstyret med varierende fornødenheder som shelters, bålplads, hytter, drikkevandshaner og meget andet, der gør vandreturen, familieturen eller klasseudflugten nem og behagelig.
Her kan du opleve den lokale natur, lade roen sænke sig og få mindeværdige oplevelser med hjem. Det er også på naturbaserne at du finder aktivitetsruter, der er en genvej til nemme naturoplevelser for hele familien.










