Naturen i januar
Bliv klogere på naturen i årets første måned, og få inspiration til sjove og lærerige aktiviteter for hele familien.
Bliv klogere på naturen i årets første måned, og få inspiration til sjove og lærerige aktiviteter for hele familien.

Vintermånederne er den tid, hvor det er lettest at kigge på fugle, fordi træerne står nøgne uden løv. Det bliver endnu nemmere, hvis du fodrer fuglene. Få gode råd til, hvordan du kan lokke flere fugle til haven.

Frost, kulde og mørke dage kendetegner januar. Udnyt kulden til at skabe din egen iskunst - vi viser dig hvordan.

Om aftenen kan du i januar og februar opleve natuglerne i Uhrehøje Plantage. Vær stille og lyt: Natugler kan høres med det karakteristiske (og for nogen lidt uhyggelige) uh-huuuh.

Vil du hjælpe fuglene gennem den hårde vinter, er mad og vand noget af det, der kan gøre en forskel. Du kan også plante træer og buske, når jorden er til at komme i. Få gode råd til, hvordan du indretter en fuglevenlig have.

Selv når det er koldt og mørkt, kan du være heldig, at høre nataktive dyr på jagt efter en mage. Ræven ”roller” i januar, og det kan lyde som en kat eller en baby, der beklager sig. Har du set krimiserien Barnaby har du helt sikkert hørt lyden. Rævens skrig bliver nemlig tit brugt som en uhyggelig lydkulisse i serien.
Selvom ordsproget hedder ”snu som en ræv,” er ræven faktisk ikke særlig snu – ikke i denne periode i hvert fald. Fra januar og til marts er det nemlig parringstid for ræven. Derfor strejfer hanræven rundt for at finde en hun, og i kærligheds-iveren kan han glemme trafikken og blive kørt over.
Vil du finde steder, hvor ræven holder til, skal du gøre brug af følgende sanser:
Den danske bestand af ræve er i tilbagegang på grund af sygdommen skab og jagttryk. Rævene i Danmark bliver sjældent mere end to år, selvom de kan blive op til 10-12 år.