Efterår er traditionen tro tid til aktive familieaktiviteter og i den grad højsæson hos Naturekspeditionen, der traditionen tro samme med de unge Nature Rangere og Natur Talenter er klar med gratis tilbud for alle generationer. Efterår er noget ganske særligt, for her er roen på en eller anden måde faldet over alle, så nu er der tid til familieaktiviteter på tværs af alle generationer og det må meget gerne være i naturen, fortæller Naturvejleder Karin Winther fra Vesthimmerlands Kommune.
Igen i år deltager Naturekspeditionen med arrangementer i Vesthimmerlands ”Grønne Uger” i uge 41 og 42. Det bliver virkelig et par spændende uger med alt lige fra fokus på vilde planter og kvashegn på land til stenrev i vand over til indsamling i naturens spisekammer til både dyr og mennesker, tilberedning af vild mad inden vi afslutter med den traditionelle svampetur i Jenle.
Vi sætter også barren noget lavere, med Klima Karla familiearrangement med leg og lærings klimaaktiviteter, med stof til fælles omtanke og vanebrud. Årets tema handler om fugle og vinterforråd, fodring og fremstilling af bæredygtige fuglekasser. Traditionen tro flytter vi snitteværksteder ud i skoven og i år også til ”den vilde” græsplæne ved forvaltningen i Farsø. Vi skal indsamle frø, frugt og bær og gøre foder klar til fodring af fugle. Vi bygger også tidligere træ-bibo til dronninger, om til fuglekasser. Kasserne har jeg fået af min far, der er stoppet som biavler, så nu skal de bygges om til glæde for de hulrugende fugle, som mangler ynglesteder fortæller naturvejlederen, som også tilføjer at der selvfølgelig også traditionen tro er mulighed for at bage pandekager over bål.
Naturekspeditionen har i øvrigt tilbud døgnet rundt og året rundt. Ud over bemandede arrangementer med guider, så er der masser af ”gør det selvtilbud” på vores naturbaser og på naturaktivitetsruterne med bl.a. ”Kukkelure-kasser”, ”Tittebøh-kasser” og ”Nattens-øjne” slutter naturvejleder Karin Winther.
Læs mere om arrangementerne og alle de GRATIS ”gør det selv” tilbud på Naturekspeditionen.dk