Harejagt i Uhrehøje Plantage
Farsøvej 95A 9640 Farsø
Harerne er sluppet fri i Uhrehøje Plantage
… Så saml hele familien og tag på harejagt i påsken. Naturvejleder Karin Winther og Nature Rangerne er klar med hjælp og en kop kakao efter jagten.
Gå på harejagt
I Uhrehøje Plantage har 14 harer gemt sig – og du skal finde dem. Start din jagt fra naturbasen i Uhrehøje Plantage.
De 14 påskeharer har skrevet et tal og et bogstav i deres ører. Dem kan du bruge til at gætte, hvor de er. Vi har nemlig kreeret et opgaveark, hvor du ved hjælp af enten GPS-koordinator eller en række spørgsmål, kan finde harerne.
Hent opgavearket til harejagten (PDF)
På kortet har vi indtegnet, hvor harerne er placeret. Du skal kigge godt efter, når du er ude i plantagen – for de har gemt sig godt.
Digital harejagt
Med appen Woop kan du finde jagten på harerne digitalt.
I appen skal du konkurrere på både tid og naturfærdigheder om harer. Du kan ikke se startpunktet, men du finder det ved at gå rundt på parkeringspladsen ved Naturbasen i Uhrehøje på Farsøvej 95.
Da der kan være dårlig mobildækning, kan du opleve, at der er lidt ventetid inden næste hare og information om placering ses – så tag godt med tålmodighed med i skoven. Et tip er at følge afstanden til næste hare, som ses i øverste hjørne til venstre. Så længe den tæller nedad, er du på rette spor.
Opgaven kan godt komme op 50-100 m. før du kan se haren, så kig godt efter.
Hent Woop til din telefon i iTunes
Hent Woop til din telefon i Google Play