Indvielse af kystnær naturbase ved Limfjorden
Overgaden 24 9640 Farsø, Hvalpsund
Denne lørdag indvies Vesthimmerlands første kystnære naturbase med gratis faciliteter og aktiviteter på “stier” til lands og vands.
“Vi kan ikke gå på vandet” – ikke desto mindre har vi udviklet 8 naturformidlingsstationer på stier til lands og vands. Følger du disse stierne, så bliver du meget klogere på naturen på stranden og i Limfjorden.
Kl. 10.00 indvielsestaler ved byrådsmedlem Lars Andresen og formanden for foreningen Vandaksen Jørgen Ørnskov.
kl. 10.10 – 12.00 Naturekspeditionen, Nature Rangerne og Hvalpsund Familie Camping tilbyder denne formiddag aktiviteter ved fjorden. Vi har waders, snorkeludstyr, fiskegrej og klar med naturformidlingsaktiviteter, hvor du kan blive klogere på naturen til lands og vands.
Undervandsstien: Bliv meget klogere på hvilke dyr og planter du stikker fødderne ned til når du bader.
Ved du hvilket dyr, der har 2 tissemænd?
Hvilket dyr der kan miste sine arme for få nye igen?
Find svarerne på posterne ude i vandet, som du kan se via en vandkikkert, når du snorkler eller sejler i en gennemsigtig kajak.
Strandstien: Bliv meget klogere på natur og friluftslivet på og ved stranden
Kan du finde magisk sand i sandet?
Udfordre din venner eller familie i spillet naturtwister og bliv meget klogere på hvilke oplevelser du snyder dig selv for.
Find kufferter med grej til leg og læringsaktiviteter til posterne, som du finder ved bøjerne på stranden .
Naturbasen med bl.a. naturrum med grej er placeret ved Hvalpsund Familie Camping, men må gratis benyttes af alle brugere.