Børn har alle dage været fascineret af haletudser. I det tidlige forår kan hele familien gå på jagt efter æg, og hvis man vil, følge den fantastiske forvandling fra æg til haletudser og senere frø eller skrubtudse. Men hvordan kender man forskel på æggene? Hvornår kan man følge udviklingen? Hvad må man overhovedet? Få styr på frøer, skrubtudser og ikke mindst de sjove haletudser i denne guide.
Det er en stor oplevelse at følge udviklingen fra æg til frø eller skrubtudse for både store og små. Fra sidst i marts til midt i april er der gode muligheder for at finde frøæg og tudseæg langs kanten i søer, vandhuller og afvandingskanaler.
Frøens og skrubtudsens udvikling hedder med et flot ord metamorfose. Det betyder, at de udvikler sig markant. Det er ligesom med sommerfuglene, der først er larver som forpupper sig og senere bliver til sommerfugle. Sådanne udviklingsprocesser er fascinerende at følge, fordi de er så fjernt fra menneskers udvikling.
Frøer og tudser starter som æg, der udvikler sig til haletudser. Det er ungdomsstadiet, kan man sige. Senere bliver de til frøer og skrubtudser.
Udviklingen fra æg til haletudse, og senere frø eller skrubtudse, er afhængig af temperaturen i både vandet og luften. I marts og april kan vejret være meget svingende, og derfor er perioden, hvor hunnen lægger sine æg, også meget varieret. I slutningen af marts vil du dog typisk kunne se mange padder vandre ned mod søen for at parre sig. Det sker som regel morgen og aften.
Tit ses også, at den lille han har fundet en noget større mage, og straks klamrer sig fast på ryggen af hende, for at være klar til at sprede sin sperm, når hun lægger sine mange æg. Har hannen ikke fundet sig en mage på vejen, fortsætter han søgningen ved søen.
Morgen og aften vil du kunne høre hannerne kvække lystigt for at tiltrække hunnerne. Efter sigende skulle hunnerne vælge den han, der kvækker med den dybeste tone.
Du finder typisk æggene fra frøer og tudser på lavt vand i søen, hvor solen varmer mest.
Frøen lægger sine æg i store plamager, hvor æggene er klumpet sammen. I hver klump kan der være mellem 500-6.000 æg. Skrubtudsen lægger sine æg i lange perlerækker, der kan være flere meter lange.
En klump frøæg
Skrubtudseæg i lange baner
Du kan også til en vis grad kende forskel på, hvilken frø æggene stammer fra. Hvis klumpen er gennemsigtig og klar, er det som regel fra en spidssnudet frø. Hvis klumpen er grumset og sløret, er det som regel fra en butsnudet frø.
Der går ca. 10-12 dage fra æggene er lagt i vandkanten, før de bliver til haletudser. I deres første dage bliver de små haletudser i vandkanten. Efterfølgende spreder de sig og søger væk fra vandkanten.
Omkring starten af børnenes sommerferie kan det vrimle med minifrøer, da alle frøer og tudser går op på land på nogenlunde samme tid.
Det betyder, at du ikke må indsamle, forstyrre eller slå de voksne dyr ihjel.
I begrænset omfang er det tilladt at indsamle æg fra skrubtudser, butsnudet frøer og grønne frøer til studiebrug. Vi anbefaler, at du samler ganske få, så der er flest tilbage i naturen. Derudover skal du sætte dem tilbage, der hvor du indsamlede dem, når de har udviklet sig fra haletudse-stadiet.
Hold øje med Naturekspeditionens arrangementer, og kom med på tur. Vi guider til alt fra svampe og haletudser til naturoplevelser for nybegyndere. Og meget mere. Skriv til os, hvis du har ønsker eller spørgsmål.
Vil du gerne følge frøens eller skrubtudsens udvikling, kan du lave dit eget hjemmestudie. Frøer og skrubtudser er fantastiske ”føljeton-dyr", fordi der sker en masse nyt hver eneste dag.
Læg for eksempel mærke til, at der kan være forskel på størrelsen af haletudserne, selvom de kommer fra samme klump æg. Det skyldes, at de første bliver de største, fordi de spreder et væksthæmmende hormonstof ud på de efterfølgende søskende. Dermed giver de sig selv bedre chancer i kampen om at overleve.
Rigtig god fornøjelse.