Vælg en side

Himmerlandsstien

På den 79 km. lange Himmerlandssti, der er anlagt på den nedlagte banestrækning mellem Viborg og Løgstør, kan du opleve Vesthimmerland som cyklist, rytter eller vandre. 

Banestien ved Vester Ørbæk
Bænk og formidlingsskilt på Himmerlandsstien

Om stien

Himmerlandsstien er 79 km. lang og er anlagt på den nedlagte banestrækning mellem Viborg og Løgstør. Med sin længde, er stien Danmarks længste sammenhængende rute på en tidligere banestrækning.

Du kan starte din tur fra de offentlige veje, der er ved de forskellige byer, stien passere.

Download printvenlig folder om Himmerlandsstien (PDF)
Download webtilgængelig folder om Himmerlandsstien (PDF)

Færdsel på stien

Du må færdes på stien som både cyklist, rytter og vandre.

Stien til cyklister og vandrere er 2,5 m. bred og mest belagt med stenmel. Da stien følger banedæmningen, er der kun ubetydelige stigninger og fald.

Kommer du som rytter, må du kun ride i den vestlige rabat ved siden af cykel- og vandrestien, da hestehovene laver huller i stenmelsbelægningen. Du skal også respektere skilte med ”ridning forbudt”. 

 

Faciliteter langs stien

Langs stien finder du forskellige faciliteter, som du er velkommen til at benytte. Der er bl.a. rastepladser med borde og bænke, grønne naturrum, naturbaser, shelters, bålhytter, toiletter, informationstavler og fortællerbænke.

På naturbaserne og ved shelterne, er der mulighed for, at du kan overnatte, ligesom du også kommer forbi flere campingpladser og hoteller.

 

Byer langs stien

Himmerlandsstien passerer følgende stationsbyer:

  • Viborg
  • Løgstrup
  • Skals
  • Skringstrup
  • Møldrup
  • Hvam Stationsby
  • Aalestrup
  • Østrup
  • Aars
  • Hornum
  • Vindblæs
  • Løgstør

 

Naturen langs stien

Fra Løgstør starter stien langs den hævede havbund fra en gammel fjord i Stenalderhavet.

Ved Oudrup Hede, syd for Vindblæs, følger stien en markant grænse mellem vidt forskellige naturtyper. Mod nordøst rejser den fredede Oudrup Hede sig på et kæmpemæssigt lyngklædt bakkeparti, og mod sydvest er der udsyn over frodige moser og enge. Kildevandet springer frem ved hedebakkens fod og samles i Herredsbækken, som er den væsentlige vandforsyning til den 450 ha store Vilsted Sø, 5 km. længere vest på.

Turen mod syd går gennem nogle af de store nåletræsplantager, som er plantet i det sandflugtshærgede landskab. Syd for Gatten findes nogle af Himmerlands få søer: Sjørup Sø, Øje Sø og Navn Sø. De to sidstnævnte er blandt de få næringsfattige, klarvandede søer i landet.

Syd for Østrup krydses Lerkenfeld Å, som den første af tre store og smukke ådale: Lerkenfeld Ådal, Simested Ådal og Skals Ådal. Ådalene er såkaldte tunneldale skabt under istiden. Ved isens bortsmeltning har smeltevandsfloder fulgt dalene og givet dem de former, de har i dag.

Øst for Hvam Stationsby ligger det markante bakkelandskab Tulsbjerge med 17 store gravhøje og en storslået udsigt fra Bavnehøj.

Efter Skals krydser stien Skals Å ved udløbet af Hjarbæk Fjord.

Banens historie

Løgstørbanen var sammensat af to himmerlandske jernbanestrækninger. Den bestod af DSB-strækningen Hobro-Aalestrup-Løgstør og den privatanlagte bane Viborg-Aalestrup, der dog allerede ved åbningen blev bortforpagtet til staten.

Strækningen fra Hobro til Løgstør blev indviet i juli 1893, mens trækningen fra Viborg til Aalestrup blev åbnet i september 1893.

Sammen med banen blev der oprettet 12 stationer og et trinbræt. Stationerne var til både passagerer og godstransport – trinbrættet kun til passagerer. Senere kom der yderligere 5 trinbrætter.

Blandt Løgstørbanens kunder var Kølsen Mergelleje, et andelsmejeri i Østerbølle, et slagteri og en grovvareforretning i Aars. Aggersund Kalkværk sendte også jordbrugskalk med jernbanen.

Under og efter 1. verdenskrig var jernbaner som Løgstørbanen af stor økonomisk betydning. Jernbanerne var det eneste hurtige og billige transportmiddel på landjorden, når alternativet var hestekøretøjer.

Allerede i 1930’erne var Løgstørbanen nedlægningstruet på grund af nedslidte spor og konkurrence fra landevejstrafikken.  Under 2. verdenskrig steg benyttelsen af banerne dog, og DSB begyndte en udskiftning af de gamle skinner. Oprindeligt var der både person- og godstrafik på strækningerne, men banernes opland var tyndt befolket, og efterhånden affolkedes persontogene.

 

Fra jernbane til rekreativ cykel- og vandresti

Ligesom det næsten tog 4 år at bygge banen, kom det også til at tage 4 år at få banen nedlagt. Bane Danmark fjernede 82,5 km. spor, 5.500 tons jern, heraf mest skinner og 130.000 sveller. Der blev desuden fjernet skilte, bommer og signaler i 256 kryds og overkørsler.

Det lille skilt med toget er nu en saga blot, og efter mere end 100 år er banestrækningen blevet til en natursti for vandrere, cyklister og ryttere. Det eneste udstyr, der er tilbage fra tiden med jernbanedrift, er broerne og kilometerstenene, der står for hver 100 m. På stien mellem Aalestrup og Løgstør angiver kilometerstenene afstanden fra Hobro, og mellem Aalestrup og Viborg angives afstanden fra Aalestrup.

 

Stationsbyerne den gang

På ruten passerer du 12 stationsbyer, som jernbanen i større eller mindre grad kom til at præge udviklingen af. Især Aars og Aalestrup nød godt af jernbanerne, men de var også samtidig knudepunkt for andre jernbaner. I Løgstør koncentreredes virksomheder med stort transportbehov omkring banen.

Ved Vindblæs, Hornum, Hvam og Møldrup blev stationerne anlagt 1-2 km. fra landsbyerne, hvorved dobbeltbyerne opstod. Gatten og Østerbølle kom aldrig rigtig i gang som stationsbyer.

Ved Skals og Møldrup, der begge samtidig ligger ved det overordnede vejnet, fortsatte udviklingen efter banens ophør. Det samme gjorde sig ikke gældende i Østrup og Løgstør, hvor udviklingen stagnerede.

Ved Hornum Station kan du opleve Danmarks mindste jernbanemuseum. Vær opmærksom på, at museet har begrænset åbningstid.