Plant en hilsen
Kreer en personlig og bæredygtig hilsen, der gror hos modtageren.
Det skal du bruge:
- En masse aviser
- Vand
- Hvedemel
- Sukker
- Blomsterfrø
Sådan gør du:
- Klip en masse aviser i små stykker og hæld dem i en skål. Overhæl skålen med kogende vand, så du får en papmachemasse. Lad massen afkøle mens du fremstiller hjemmelavet lim.
- Hæld 2 dl. vand, 1 spsk. hvedemel og 1 spsk. sukker i en gryde. Rør godt sammen, mens blandingen varmes op, så den ikke brænder på. Når massen har den ønskede limede konsistens, tager du gryden af varmen.
- Ælt papirmassen med en stavblender og fjern bagefter så meget af vandet som muligt. Tilsæt lim og de ønskede frø til papirmassen inden du rører godt rundt.
- Rul massen ud på et bagepapir og tør det i en ovn eller i solen. Herefter kan du skære papiret ud i de ønskede former og skrive en sød hilsen på.
- Modtageren af hilsenen kan plante den i jorden og se, hvordan der spirer de flotteste blomster op.