Shelterpladsen ved Vilsted Sø (Vilsted)
Du finder shelterpladsen på Ranumvej 31 A, 9670 Løgstør.
Faciliteter på shelterpladsen
- Toilet
- Vand
- Bålplads
- 12 sovepladser
Der er handicapvenlige shelters.
Om shelterpladsen
Pladsen ligger ved Vilsted Klubhus, tæt ved Vilsted sø. Rundt om søen er der anlagt stier til ridning, cyklister og gående.
Du kan opleve naturen til fods ad den 20 km lange sti rundt om søen – 9 km af gangstien er blot en slået sti i græsset. Du kan også tage en cykeltur rundt om søen på 20-25 km. afhængig af, hvor turen begynder, og om turen går via Holmen. Cykelturen er på grusstier, markveje og på asfalt.
Er du på hest, er der også mulighed for at nyde naturen på en ca. 13 km. lang ridesti, som går langs nordsiden af søen, forbi shelterpladsen. Ved Ranum Søhus finder du en hestefold, som frit kan bruges.
Vildsted Sø rummer et rigt plante- og dyreliv. Vil du opleve søen helt tæt på, er der mulighed for at leje handicapbåde, som har base ved bådpladsen i Vilsted.