Støjvolde skal skabe biodiversitet
Langs den nye omfartsvej syd om Aars er der opført og opføres der stadig støjvolde. Disse er lavet som en del af langtidsplanlægningen for udvidelsen af Aars by syd for Herredsbækken. Opførelsen startede i 2015 og der arbejdes stadig på det i dag (2021). Ifølge Miljøafdelingen i Vesthimmerlands kommune, omfatter projektet omkring 3000 m2, som kommer mange forskellige steder fra.
Støjvoldene bestående af lettere forurenet jord indgik nemlig som en del af finansieringen til hele projektet, så jordejerne har ganske enkelt betalt for at få lov til at deponere jorden her. Den lettere forurenede jord accepteres netop her, da der ikke er nogle grundvandsinteresser i området, og den natur, som findes her, vurderedes til ikke at tage skade af forureningen. Desuden bliver jord langs en meget trafikeret vej, lettere forurenet med tiden uanset.
Støjvoldene skal skabe øget biodiversitet
Den deponerede jord som bliver jævnet ud til støjvolde får ikke lagt muld oven på, og jorden er ej heller blevet tilsået med blomsterfrø. Årsagen til dette er, at Kommunen, på anbefaling af Naturafdelingen, gerne vil udnytte dette areal for at øge biodiversiteten ved at lade den naturlige succession komme til sin ret.
Den naturlige succession betyder, at planter og dyr kommer til den blotlagte jord ad sig selv. Dermed er det kun de planter og dyr, der primært kommer fra nærområdet, som reelt er dem, der kan leve lige netop her og de tørre og næringsfattige skråninger har potentiale til at blive gode levesteder for nøjsomme arter som planter og dyr, herunder diverse insekter.
Voldene er stadig under tilgroning – også dem, som blev etableret først. Da naturen er dynamisk, vil der aldrig opstå en status quo, og der vil altid ske ny udvikling på et areal, hvis det får lov at være i fred. Når noget jord blotlægges, som når støjvoldene etableres, vil der først komme diverse pionérplanter (planter, som er blandt de første på et blotlagt areal).
Hvilke pionérplanter kan du opleve?
Nogle af disse plantearter, som er observeret på de eksisterende støjvolde er:
- Ager-tidsel (Cirsium arvense)
- Hvid okseøje (Leucanthemum vulgare)
- Lugtløs kamille (Tripleurospermum perforatum)
- Vellugtende kamille (Matricaria recutita)
- Hyrdetaske (Capsella bursa-pastoris)
- Roset-springklap (Cardamine hirsuta)
- Kornvalmue (Papaver rhoeas).
Pionérarter er typisk enårige planter urter, men de kan også være flerårige planter, som birketræer.
En bonus er, at alle disse plantearter har insekter tilknyttede på flere måder. Nogle er afhængige af insektbestøvning, og alle er værtsplanter for én eller flere insektarter, dvs. at insektarten er afhængig af planten på et tidspunkt i artens livscyklus.
Senere vil der typisk etableres flere flerårige stauder, hvor den samme plante kommer igen år efter år. Hvilke arter, der kommer i dette og senere stadier, vil tiden vise. Med den næringsfattige jord og de stejle, solbeskinnede skråninger, er det mulighedernes kunst.
Bliv klogere på de vilde arter
Vil du gerne blive klogere på de vilde arter, kan du følge med i ugens art her på Naturekspeditionen. Her deler vi hver uge en ny art og gør dig klogere på de finurlige facts, der karakteriserer den.