Udgivet: 25. november 2019
Læs naturvejleder Karin Winthers tanker om sund fornuft og bæredygtighed.
Mit oplæg på Bæredygtighedskonferencen
Sund fornuft eller bæredygtighed? Dét er noget, jeg har tænkt meget over de sidste par uger, da jeg skulle holde oplæg for Friluftsrådet på Bæredygtighedskonferencen for 80 deltagere, der arbejder med børn fra 0-6 år.
Mine barndomsminder fra naturen
Jeg er vokset op i en familie, hvor vi har været meget i naturen, og vi har vandret en del.
Min søster og jeg mener stadig, at vores far skylder is fra vores mange ture, da han ofte lovet os is, hvis der vel at mærke kom et ishus på vejen. Dem var der så ikke mange af, så i stedet gik han ud i grøftekanten og plukkede ”surkål”, som almindelig syre hedder, hvor jeg kommer fra.
Mit første barndomsminde er også fra naturen. Her var vi på tur ved Storebælt på Sydfyn, hvor jeg gik tur med oldeforældre, bedsteforældre, mine forældre og lillesøster.
Min oldemor gik hen til en hunderosebusk og plukkede et bær af. Heri satte hun fire torne fra busken, hvorefter hun satte det i hånden på 5-årige mig og sagde: ”Værsgo Karin, det er en gris”.
Den dag i dag påstår jeg, at jeg kan finde frem til busken på Sydfyn og jeg fornemmer også bølgerne, der rulle ind på stranden og den salte luft.
Naturen er fyldt med gratis oplevelser og minder for livet
Og hvad har alt det så med bæredygtighed og sund fornuft at gøre, tænker du måske. Jo, ser du, ovenstående var bare noget, vi gjorde. Det, vi fortog os, kostede intet – men der blev sået masser af frø på livets vej. Via leg og læring skiftede viden, nærhed og fællesoplevelser fra generation til generation. Og dét er sund fornuft.
Den sunde fornuft har jeg så efterfølgende brugt masser af de unge år på at kaste overbord på nogle områder. Jeg har gjort nar af min mor, som vaskede plastikposer og genbrugte dem. Jeg har i smug luet ud i skabene fyldt med genbrugs ymer- og isbøtter. Og jeg glemmer stadig alt for ofte net til mine indkøb.
Heldigvis lover det godt for den kommende generation: Min datter har masser af indkøbsnet og glemmer dem ikke. Hun bruger hæklede vatrondeller, karklude og meget mere. Hun gør det, fordi det er bæredygtigt ikke at bruge klodens knappe ressource på for meget forbrug.
Og hvad så med mit oplæg til Bæredygtighedskonferencen?
Min pointe må være, at det er bæredygtigt at bruge den sunde fornuft. At det er bæredygtigt at bruge naturens materialelager til aktiviteter. Og at aktiviteter i naturen, krydret med leg og læring, lager sig og tages med videre på livets vej.
Det er aldrig for sent at begynde at tænke fornuftigt og handle bæredygtigt – og jeg må oppe mig og se at komme op på hesten.
Jeg håber, at jeg via dette indlæg og mit oplæg til Bæredygtighedskonferencen har inspireret andre til sunde, fornuftige og bæredygtige aktiviteter i naturen.