Ufaciliterede naturoplevelser

Du kan meget mere, end du aner – og du må meget mere, end du tro. Bliv klogere på, hvad du må, og få inspiration til unikke og ufaciliterede naturoplevelser, som venter på dig i det fri.

Der overnattes i hængekøjer i skoven
Fuglekikkere

Hvor må du færdes?

I offentlige skove må du færdes døgnet rundt – både på veje og stier og i selve skovbunden. I private skove må du færdes fra solopgang til solnedgang, og du skal færdes af de anlagte veje og stier.

Gå på opdagelse udenfor stien

Du snyder dig selv for unikke naturoplevelser, hvis du kun færdes på ruter, der er afmærket med prikker og pile. Bevæger du dig udenfor de afmærkede stier på stats- og kommunaltejede stier, kan du få naturoplevelser med stor ”bytteværdi”

Udenfor stierne kan du gå på jagt efter unikke naturoplevelse – også kaldet chance hotspots – ved at bruge dine sanser og være opmærksom. Ser du f.eks. dyreveksler og -spor i skoven, så følg dem og vær heldig at se nogle af skovens dyr. Du kan også holde øje efter fjer, uglegylp eller kogler med gnavemærker – ligesom du kan lugte efter ræven, eller lytte efter fuglene.

Tag kikkerten med dig, så du kan opleve dyrene og fuglene – de opholder sig nemlig ikke kun der, hvor der er stier eller udkigstårne.

Hvor må du overnatte?

Der er mange muligheder for at overnatte i det fri.

Langt de fleste, der overnatter i naturen vælger shelter eller telt på eksisterende overnatningssteder, men du må overnatte mange flere steder på stats- og kommunaltejede steder. Her er det tilladt at overnatte i hængekøje, bivibag, bivuak eller under åben himmel på stats- og kommunaltejede områder.

Se alle vores shelters i Vesthimmerland 
Se alle statsejede naturområder

Overnat i det fri

Når du er i naturen døgnet rundt, kan du blive klogere på naturen og livet her, ved at være midt i den – og du vil blive overrasket, når dyr, fugle, padder eller insekter kommer forbi og hilser på.

Naturvejlederen overnatter i bivibag

Læg din sovepose og dit liggeunderlag ned i en vandtæt bivibag. En bivibag er en meget fleksibel overnatningsmulighed. 

Der overnattes i hængekøjer i skoven

Du kan få hængekøjer i mange forskellige modeller og prisklasser.

Det er også muligt at leje en hængekøje i Vesthimmerlands Grejbank

Piger der sover i shelter

Med presenning og snor har du hurtigt en overdækning sat op for natten.