Naturekspeditionens julekalender 2019

Følg med eller find inspiration i Naturekspeditionens julekalender 2019, hvor vi hver søndag i advent kommer med inspiration til sjove naturaktiviteter.

1. søndag i advent

Tag på nissejagt i Jenle Plantage

Nisse jagt i Jenle

Hvad er en skovnisse med grøn nissehue i modsætning til en skovnisse med rød nissehue? Det kan du blive klogere på, hvis du tager på nissejagt i Jenle Plantage.

Læs mere om nissejagten og print opgaveark til turen

Kreer din egen julepynt

Foruden nissejagt, vil det 1. søndag i advent også være muligt at kreere naturjulepynt helt gratis i Jenle Plantage.

Julenisser af træ

Julenisser lavet på en lille træpind

Sådan gør du:

  1. Find en lige gren på ca. 3 cm. i bredden og skær den i 10 cm. stykker.
  2. Klip et ca. 10 cm. langt stykke tubestrik, og lim det på grenen som hue.
  3. Bind en sløjfe i enden af huen, så der dannes en kvast.
  4. Lim en hvid fjer på grenen som skæg.
  5. Lim en perle på grenen som næse.

Julenissehoveder

Nisser lavet på træskive og med rød perlenæse

Sådan gør du:

  1. Find en gren på ca. 6 cm. i bredden og sav den i tynde skiver, som kan bruges til hoved på nissen.
  2. Klip et ca. 10 cm. langt stykke tubestrik og lim på træstykket som hue.
  3. Bind en sløjfe i enden af huen, så der dannes en lille kvast.
  4. Lim en perle på træstykket som næse.

Julenisse som billede

Nisser lavet af valnødder og på træskive

Sådan gør du:

  1. Klip et ca. 5 cm lang stykke tubestrik og rul det ned over en halveret valnød.
  2. Sav en træskive af en ca. 6 cm. bred gren og lim valnødden herpå, så træskiven danner en ramme om valnødden.
  3. Lim rulleøjne, fjer og perler på nissemanden, og lim rulleøjne, perler og bindegran på nissedamen.

Små mus på træskive

Mus lavet af valnødder og granskæl

Sådan gør du:

  1. Halver en valnød og lim kogleskæl på som ører. Du kan finde kogleskæl i skovbunden under ædelgran.
  2. Lim valnødden på en lille rund træskive, som er savet af en gren, der er ca. 4 cm. i bredden.
  3. Klip små hvide øjne og lim dem på musen, sammen med knurhår af snor. Afslut med en sort perle som snude.

Julestjerner af pil

Billede af en stjernemaskine

Du kan fremstille julestjerner på en ”stjernemaskine”. Tegn en stjerne på et stykke træ og slå et søm i hvert hjørne – herefter kan du flette stjernen.

Se, hvordan du gør i videoen her

Julestjerner med bindegarn

Stjerne lavet af pil og bindegarn

Du kan også kreere en julestjerne af pil med bindegarn. Her skal du vikle bindegarnet rundt, så der dannes en stjerne eller et andet mønster inde i pilestjernen.

2. søndag i advent

Hjælp julemanden i Uhrehøje Plantage

Juleopgave i kukkelurekasse

Obs! Julespørgsmålene er kun tilgængelig i kukkelurekasserne i december 2019. Resten af året er kukkelurekasserne fyldt op med andre spørgsmål – så der er stadig masser af gode grunde til at lægge vejen forbi. 

Kan du hjælp julemanden med at finde de rigtige svar i kukkelurekasserne i Uhrehøje Plantage?

I december 2019 afholder vi en julekonkurrence for jer, der vil hjælpe julemanden. Gå på jagt i Uhrehøje Plantage efter de 12 kukkelurekasser, svar på kukkelurekassernes spørgsmål og dan 3 ord ud fra de 12 bogstaver, du får, så de giver en sætning.

Sætningen skal du sende til os pr. mail sammen med dit navn og en adresse. Hvis sætningen er rigtig, har du mulighed for at vinde 2 af Naturekspeditionens termokopper.

Send Naturekspeditionen en mail.

Vi trækker lod mellem de indsendte svar og giver vinderen besked den 31. december 2019.

Se hvor du finder kukkelurekasserne i Uhrehøje Plantage

Kreer din egen julepynt

Rudolf

Rensdyr lavet af grene

Sådan gør du:

  1. Sav et ca. 40 cm. langt stykke træ, som skal agere kroppen på Rudolf.
  2. Bor 4 huller i træet til ben. Hullet skal være så stort, at det passer til de grene, du skal bruge som ben.
  3. Bor et skråt hul i træet, hvor du stikker en anden gren i som hals.
  4. Sav et stykke træ på ca. 25 cm, der kan agere hovedet på Rudolf. Sav desuden 4 kiler af, så der dannes en snude på hovedet. 2 af kilerne bores fast som ører og 1 som hale.
  5. Bor 2 huller, hvor du kan stikke grene med kviste i, så det ligner et gevir.
  6. Mal øjne og snude på Rudolf.

Julenisser/skovengle fremstillet af lange kogler

Skovengle lavet af lange grankogler

Sådan gør du:

  1. Find lange kogler i skoven og lim en valnød på som hoved.
  2. Find et rødt blad i skoven og vikl det forsigtigt rundt om valnødden, så det danner en nissehue. Under huen stikker du lidt mos fra skovbunden, der kan agere hår.
  3. Mal øjne og mund på valnødden med en tusch, og lim en lille rød perle på som næse.
  4. Bind et stykke fint bånd om halsen og lim to røde blade på ryggen som vinger.

Grantræ med fyrnåle

Juletræ lavet af mos og grannåle.

Sådan gør du:

  1. Saml mos og grannåle i skovbunden.
  2. Lim mosset fast på en papkegle, så den er helt tildækket.
  3. Lim efterfølgende grannåle på, så det ligne et rigtigt grantræ.

Juletræ af grangrene

små juletræer med lys

Sådan gør du:

  1. Sav 2 stykker træ i forskellige størrelser.
  2. Bor et hul i hvert træstykke, så du kan stikke grangrene ned i hullerne. Du skal bruge grangrene, der ligner små juletræer i formen.
  3. Pynt ”træerne” med LED lys.

Julepynt til bordet

julebordpynt

Sådan gør du:

  1. Find et reb og klip et stykke i den længde, du ønsker. Stykket skal gerne være så langt, at rebet kan sno sig hen over hele bordet.
  2. Lim små kogler, nødder, bog og andet på snoren, som du kan finde i naturen.
  3. Læg lidt gran sammen med snoren og sæt eventuelt små julelys ved siden af.

3. søndag i advent

Tag på jagt ved stranden

Vi spiller stenbingo

Brug 3. søndag i advent på en tur ved stranden. Her kan du gå på jagt efter drivtømmer, sten og blåmuslinger.

Det er både sjovt og hyggeligt at gå tur langs stranden for at finde drivtømmer. Det findes i mange forskellige størrelser og stykker, og det er sjovt at se, hvad det kan komme til at ligne. De danske strande er blandt de mest stenrige i verden – derfor kan du finde en utrolig variation af sten. Stenene varierer med hensyn til størrelse, form, farve, overfalde og glans.

Bliv klogere på stenene eller print stenbingo inden turen

Kreer julepynt med dine strandfund

Når du vender retur fra strandturen, kan du bruge de mange fund til at kreere den fineste julepynt.

Drivtømmerengle

Stjerne engel lavet af drivtømmer og på trådnet

Sådan gør du:

  1. Bind pilegrene fast til et rivenet, så de former en stjerne.
  2. Tag et stykke drivtømmer, hvorpå du limer en træskive som hoved, og 2 blåmuslingeskaller som vinger, så det ligner en engel. Afslut med en lille stjerne på hovedet, der kan agere glorie.
  3. Bind englen fast midt i stjernen.

Engel på drivtømmer

Engle lavet på drivtømmer

Sådan gør du:

  1. Sav 2 tynde træskiver i forskellige størrelser. Den ene træskive skal agere krop, mens den anden skal agere hoved.
  2. Lim de to træskiver på et stykke drivtømmer, så det former en engel.
  3. Lim herefter to blåmuslingeskaller mellem krop og hoved som vinger.
  4. På hovedet limer du en stjerne, der kan agere glorie.

Engle fremstillet af blåmuslinger

Engle lavet af muslinger

Sådan gør du:

  1. Find blåmuslinger i forskellige størrelser og vask dem grundigt.
  2. Lim de største blåmuslingeskaller sammen som en krop og lim to mindre blåmuslingeskaller uden på, så det ligner vinger.
  3. Mal en styroporkugle i samme farve som blåmuslingerne og lim den på som englens hoved.
  4. Slut af med at lime en snor på toppen af hovedet, så du kan hænge englen op.

Små træengle

Engle med fjer

Sådan gør du:

  1. Sav 2 tynde træskiver i forskellige størrelser. Det ene stykke skal agere kroppen på englen, mens det andet stykke skal agere hovedet.
  2. Lim de 2 træskiver sammen, så der dannes en krop.
  3. Lim en lille guldstjerne i panden af englen, og 2 små fjer på ryggen som englevinger.
  4. Slut af med at lime en snor i toppen af englen, så du kan hænge den

Engle til julebordet

Engle lavet af træ

Sådan gør du:

  1. Sav 2 stykker af en gren i den højde, du ønsker.
  2. Lim fjer på træstykkerne som vinger.
  3. Lim et pænt bånd omkring træstykket.
  4. Lim en kobberfarvet vatkugle ovenpå træstykket som hoved.
  5. Form en glorie af messingtråd og lim den på træstykket.

4. søndag i advent

Naturglæde

Forsiden af naturkalenderen

Hver måned kan du selv dosere din ”glædesmedicin” med Naturekspeditionens Naturglædekalender. Heri sætter vi fokus på aktiviteter og initiativer, der booster sundheden på både det fysiske, mentale og sociale plan.

Du finder Naturglædekalenderen her

Kreer din egen julepynt

Bladkugleophæng

Kugler lavet af forskellige blade

Sådan gør du:

  1. Saml flotte, farverige blade i skoven eller haven og find styroporkugler i forskellige størrelser.
  2. Lim bladene rundt om kuglerne og vikl herefter sølvtråd omkring.
  3. Hæng kugler i forskellige størrelser på en snor – og suppler med f.eks. trækugler og grankogler i forskellige størrelser.

Trænisser i birk

En rød og grøn trænisse

Sådan gør du:

  1. Sav en birkestammer i forskellige størrelse.
  2. I den ene ende af træstubbene saver du et tværsnit.
  3. Mal en nisse med nissehue, skæg, øjne og næse på tværsnittet.

Stennisser på drivtømmer

Stennisser på gren

Sådan gør du:

  1. Mal øjne og mund på fine sten, du har fundet på stranden eller i naturen.
  2. Klip stykker af tubestrik og lim på toppen af stenene som nissehuer.
  3. I enden af huerne binder du en lille sløjfe, så huen får en kvast.

Skovlandskab

En lille kogleskov lavet på en stykke træ

Sådan gør du:

  1. Tag et stykke drivtømmer og lim kogler i forskellige størrelser på, så det ligner små træer.
  2. Lim også et stykke enebærgren eller andet grønt på.
  3. I midten af skovlandskabet limer du et lille rensdyr fast.

Julepakker i bæredygtigt gavepapir

Bæredygtige stof pakker

Sådan gør du:

1. Find en gammel juledug, som du aldrig får brugt.
2. Klip duen i forskellige størrelser og brug stofstykkerne som almindelig gavepapir.
3. Slut af med fint gavebånd.