Udgivet: 20. september 2021
Naturekspeditionen på Folkemøde for Unge
Torsdag den 16. september blev der for 3. gang afholdt Folkemøde for Unge – en dag, hvor unge i Vesthimmerland kan blive klogere på, hvilke karriere- og uddannelsesmuligheder, der er i Vesthimmerland.
Hos Naturekspeditionen var vi klar til at fortælle de unge om vores arbejde med vild natur og om vores deltagelse i DKVILD – Danmarks Vildeste Kommune. Målet var at inspirere de unge til at passe på naturen og ikke mindst til at uddanne sig til naturvejleder eller biolog.
I vores workshop kunne de unge mennesker, der lagde vejen forbi, fremstille deres eget postkort med en vild hilsen. Hvert postkort satte nemlig fokus på en vild plante, ligesom der med fulgte frø med, som modtageren af postkortet efterfølgende kunne plante i sin egen have. De unge blev desuden quizzet i arter, hvor de skulle udpege, hvilke arter der ikke er hjemmehørende i Danmark, ligesom de kunne blive klogere på insekterne.
Vi siger tak for en god og sjov dag til Folkemøde for Unge.
Vil du også være med?
Du kan selv blive klogere på vild natur, når vi hver uge deler en vild art her på Naturekspeditionens hjemmeside. Du kan også printe dine egen postkort ud, så du ligesom de unge kan sende en vild hilsen. Bliv også klogere på vores arbejde med Danmarks Vildeste Kommune
Du finder ugens art her
Du printer dine egne postkort her
Bliv klogere på vores arbejde med Danmarks Vildeste Kommune