Vi kigger og fodre fugle
Vinteren er den tid, hvor det er lettest at studere fugle, da vi kan fodre dem og observere dem fra vinduet. At vi fodre fugle skyldes primærkt vores gode hjerter, for fuglene er genetisk disponerede for at klare sig. Så fodring af fugle er primært for vores egen fornøjelse. Vi danskere elsker havens fugle: Mejser, musvitter, solsorte, bogfinker, gråspurve, skovspurve, solsorte, spætmejser, rødhals m.fl.
De er smukke, livlige og flittige, og det er en fornøjelse at holde øje med dem på foderbrættet.
Gratis forråd i naturen.
At samle forråd ligger, selv i vor tid, i generne på os – det gælder både dyr og mennesker, og historien har vist, at dem, der er gode til at forberede sig på krisetider også klarer sig bedst.
En række dyr er afhængige af deres vinterforråd for at kunne overleve den kolde tid. Egernet samler kogler, nødder og agern. De graver dem ned eller gemmer dem i revner og sprækker. Og musen gemmer bl.a. bog fra bøgetræet i huler i jorden.
Fuglene gemmer ikke depoter, men finder føde på anden vis. Der er dog enkelte fugle, som samler forråd bl.a. skovskaden som gemmer bog, agern og hasselnødder.
De andre fugle finder de planter, der stadig giver foder om vinteren i form af frugter, bær, kogler og nødder.
En af de buske, der stadig er fugter på langt ind i vinteren er havtorn. Frugterne modner i efteråret fra september til november og bliver siddende langt ind i vinteren, da de ikke har det løsrivelsesved som får dem til at falde af busken.
Sådan gør du
Når du skal bygge dine egne kasser, er hullernes størrelse afgørende for, hvilke fugle, der ”flytter ind”. Derfor kan det være en god idé at bygge kasser med forskellige hulstørrelser.
Huller til forskellige fugle
- Blåmejsen og Topmejsen skal bruge et hul på 28 mm.
- Musvitten og skovspurven skal bruge et hul på 32 mm.
- Gråspurven skal bruge et hul på 35 mm.
Husk, at mejserne ikke bryder sig om at bo i boligkomplekser med andre fugle. Derfor kan det være en god idé at sprede fuglekasserne rundt omkring i haven.
For naturnørden
Vidste du, at spætten er en hulrugende fugleart, der selv hakker hullet til sin rede? Spætten bruger dog kun det samme hul én gang, hvorefter andre fugle overtager redehullet året efter.