1. dec. i natur og aktivitetskalenderen
Julesneglen. – skal sendes afsted i god tid, for at den kan nå frem til jul!
Start med at sætte 4 kastanjer sammen med en lille træpind (der kan evt. bruges tændstikker) men her er brugt små stykker pil.
Lim dem på barkstykket som krop, sæt endnu to kastanjer i som, krop og hoved. Øjnene er kapsler fra ahorn hvor der er limet 2 øjne ind i (selve øjet er købt i en hobby forretning)
Lim en stor kogle på som krop. Til slut pakkes små pakker som limes på barken.
2. dec. i natur og aktivitetskalenderen
Rudolf
Find en gren i skovbunden på 3-4 cm i diameter. Sav nogle små skiver på ca. ½ cm i tykkelsen. Mal øjne med en sort tus (brug evt. posca tus, kan bedre male på træ) og giv øjnene liv med en lille klat hvid maling. Lim en lille rød næse på (her er brugt næser købt i en hobby forretning). Bor med en syl to huller hvor du kan sætte små grene i fra lærk som gevir. Til slut limes en lille snor på så Rudolf kan hænge.
3. dec. i natur og aktivitetskalenderen
Små skovmus på mosgren.
Find en lille flergrenet pind, gerne med mos på, i skoven eller haven.
Lim de små mus fremstillet af nødder fra rød Eg på grenen. På musene tegnes øjne med sort tusch (gerne posca tusch) og der limes et stykke snor til hale på. Som ører/hat til musene limes kapslen fra Rød Eg nødden på. Som risengrødskål bruges samme kapsel, som fyldes med riskorn, som limes fast. Som smørklat er brugt en lille perle.
-God fornøjelse
4. dec. i natur og aktivitetskalenderen
Juletræer lavet af nobilisgran-frøskæl. (findes i skovbunden under et nobilisgrantræ).
Her er brugt et lille træjuletræ (købt i Rema) men man kan også bruge et tykt stykke pap klippet ud som et juletræ.
Lim små frøskæl fra Nobilisgran på begge sider med en limpistol.
Til slut sidst limes en snor fast i toppen så træet kan hænge.
-God fornøjelse-
5. dec. i natur og aktivitetskalenderen
Til og fra kort eller små ophæng til juletræet.
Find en gren på ca. 5-6 cm i diameter. Skær den i tynde skiver og bor et hul i toppen af skiverne.
Find blade i forskellige farver. I hobbyforretningerne kan du købe stansejern med mange forskellige motiver. Her har vi brugt et stansejern med et lille træ. I stedet for at standse ud med karton har vi standset ud i blade og limet på træskiven. De bliver så flotte, da der er struktur i bladene.
På bagsiden kan du skrive med tusch hvem gaven er til og fra.
6. dec. i natur og aktivitetskalenderen
Enkle grankogle-juletræer.(Fint som bordpynt)
Find fyrkogler i skovbunden. Finder du dem nu, vil de sandsynlig være helt lukkede, da de er våde. Tager du dem med ind i varmen, vil de i løbet af et døgn åbne sig.
Guldstjerner eller kugler limes på toppen. (Stjerner og kugler kan købes i en hobbyforretning.)
For at koglen kan stå fast kan de enten limes på en træskiv eller f.eks. drivtømmer.
7. dec. i natur og aktivitetskalenderen
Julenisse- juletræ af gran
Find et stativ evt. fra sidste jul (pind + fod) – kan købes i hobbyforretninger.
Klip en del små grangrene og begynd med at binde dem om stativet med ståltråd.
Start ca. på midten af pinden. Husk du kun skal binde grankvisten fast i den ene ende, så grenen kan fylde lidt. Brug de største grene forneden og de mindste i toppen af grantræet. Når træet er færdigbundet, sætter du en lille nissehue på øverst (kan laves af rødt filt) og limer to luffer som også er lavet af filt eller stof på.
(Så er julenisse-juletræet færdigt og klar til at blive beundret).
8. december i naturjulekalenderen
Bladskelet-engel
Kog bladene i en gryde med en opvasketabs i 90 minutter. Skyl bladene en efter en under den kolde hane, mens bladresterne gnubbes forsigtigt væk. Bladskeletterne lægges i pres mens de tørre.
Lim en træskive på som hoved og sæt en stjerne øverst på hoved.
Hæng den op i en guldtråd og lim små guldstjerner på bladet.
Så har du en rigtig sød engle til juletræet.
9. december i naturjulekalenderen
Nisser og engle af fyr
Klip en lille gren af fyr og lim en lille nissehue på. Rundt om kvasten bindes en snor så nissen kan hænges op.
Endvidere har vi lavet en lille engle på samme måde med en fyr-gren. Englens hoved er lavet af en lille grenskive, hvor der er malet lukkede øjne på. Til englehår er brugt træuld (det man bruger når man f.eks. pakker flasker ind til gaver) I panden af englen er sat en lille stjerne.
10. december i Naturjulekalenderen
Koglenisse
Lim en træperle på en fyrgrankogle. Fletningen er lavet at snor som er flettet og stukket ind igennem hullet på perlen. Klip små stykker reb til pandehår og sæt dem ind under huen som er en lille kapsel fra rødeg. Bagerst på huen limes en lille sløjfeaf rødt garn. Til sidst males øjne med en sort posca tusch (husk en lille klat hvid maling i øjnene – det giver liv).
Når du går rundt i skoven for at finde koglerne, så tjek ud hvilke dyr der måske også jagter koglerne. Se ædespor fra mus og egerne her
På naturbasen i Uhrehøje Plantage kan du bag shelterne finde et spætteværksted. Det er et sted, hvor spætten flyver hen med koglerne, for at spise dem. Kig godt efter nord for shelterne i en slags grøft. Find info om spætten her.
11. december i Naturjulekalenderen
Stjernerne er fremstillet af pil på en “stjernemaskine”. Tegn en stjerne på et stykke træ og slå søm i hvert hjørne. Se hvordan stjernen “flettes” her:
12. december i Naturjulekalenderen
Julekugler
Start med en tur i skoven hvor i kan finde en masse bog, som ligger i skovbunden. Tag dem med hjem og tør dem lidt.
Hos en hobby-forretning kan man købe styropor kugler i mange forskellige størrelser. Lim den tørrede bog på styroporkuglen med en limpistol. Sæt bogen tæt sammen rundt om kuglen.
Den anden julekugle er lavet ved at finde nogle blade i naturen og lime dem rundt om styroporkuglen. Kan laves i mange forskellige farver alt efter hvilke blade man finder.
Den tredje julekugle er lavet ved at lime snor helt tæt rundt om styroporkuglen.
Den fjerde julekugle er lavet af kapsler fra ahorn. Her gælder det samme, at de skal limes tæt sammen om styroporkuglen.
Kuglerne kan hænges op, men de er også flotte til at ligge i et fad.
13. december i Naturjulekalenderen
Dagens tip er Natur-Lucia-Englen
Jule- englenes krop er lavet på et papkegle hvor der er limet rensdyr mos på. Keglen er sat ned over et træstativ (pind + fod, som kan købes i hobbyforretninger) øverst på pinden er vingerne formet af viklet sølvtråd, der er viklet om pinden. Hovedet på englen er en lille styropor kugle som er malet sølvfarvet. Rensdyrmosset er pyntet med nogle få sølv stjerner.
14. december i Naturjulekalenderen
Guldnødder af agerne fra eg
Guldnødderne er fremstillet af agern fra Eg. Mal nødden med guldmaling (kan købes i hobbybutikker)
Lad dem tørre og hæng dem op på en gren eller på juletræet.
15. december i Naturjulekalenderen
Smuk stjerne af fyrrenåle
Find 12 fyrrenåle, der har samme længde. Dan en trekant, hvor nålene limes i spidserne. Flet de sidste 3 sidder ind i denne trekant og lim enderne i spidserne.
17. december i Naturjulekalenderen
Jule- gren til ophæng
På vores gren har vi hængt kogler, kastanjer og naturbolde. Du kan også hænge en lille nisse, stjerne eller et lille hjerte på. Modellerne er vores natur-julekalende-rnisser Denise og Anette 🙂
18. december i Naturjulekalenderen
Tænd et par lys i mørket
Bind en ståltråd rundt om fire kogler. Stik mos, lærkegrene m.m. ind under og slut af med et pyntebånd, der dækker ståltråden. Øverst presses en lysholder ind i koglerne. Her er modeller til både alm. lys og fyrfadslys.
19. december i Naturjulekalenderen
Kogletræ af fyrrekogler (set på AKKC i Aalborg)
Juletræsskelettet er flettet af pil. Disse kan evt. købes færdige. Fyrrekoglerne tørres da de så åbner sig helt. Koglerne vikles rundt om skelettet med snor, der strammes til.
21. december i Naturjulekalenderen
Nisseparade klar til jul hos min Bedstemor
Nissepiger med kjoler af kapsler fra bog. Lim en vatkugle, hvorpå der er trukket en nissehus i tubestik, på stilken af en kapsel af bog. Klip et rundt stykke filt med en taksaks og lim det fast indvendig i kapslen. Lim et silkebånd på som halstørklæde.
22. december i Naturjulekalenderen
Juletræ med pinde – Tak til Leif 🙂
Tegn et juletræ (en trekant) på et stykke pap. Bunden på juletræet svarer til den nederste pind på juletræet. Pindende skæres nu i de længder, der passer, så de følger stregen på trekanten.
I midten af pindene bores et hul og de stikkes på et jernspyd, der stikkes ned i en rund træskive.
Tak til Leif – vores dejlige handymand 🙂
23. december i Naturjulekalenderen
Naturgave-indpakning
Vil du gøre lidt ekstra ud af indpakningen af dine gaver, så kan gaveæsker med naturpynt vække glæde og beundring. Vores æske er pyntet kapsler fra bog og et agern.
Hold dig opdateret på nye aktiviteter i naturen.
Følg os på Facebook, hvis du vil have at vide, når der kommer nye ideer til aktiviteter i naturen. Klik direkte på “Synes godt om” herunder, eller hop over på Facebook-siden her.