Ugens art: Uge 10
Som en del af Danmarks Vildeste Kommune sætter vi i uge 10 fokus på Tusindfryd (Bellis perennis)
Tusindfryd (Bellis perennis)
Navnet Bellis er latinsk og betyder ”smuk”, hvilket hentyder til blomsten, mens navnet perennis betyder ”varer for evigt”, som hentyder til at den altid har grønne blad og kan blomstre året rundt, samt at det er en flerårig plante. På dansk er den kendt under mange lokale navne, som bellis, spejlæg, knapurt, gadeblomst, tusindpiger, m.fl. Mange af de lokale navne er med seksuelle henvisninger, som tusindfitter og tusind pitter (henviser til hhv. det kvindelige g mandlige kønsorgan).
Tusindfryd er en flerårig urt med en bladroset, som er grøn hele året. Den kan desuden blomstre hele året, men har højsæson i marts-november. Alle har den i græsplænen, og mange betegner den som ”plæneukrudt”. Denne naturlige form findes i det meste af verdenen, men den findes også i kultiverede havformer. Disse har bl.a. større og fyldte blomster i stærke rødlige farver.
Den er i kurvblomstfamilien sammen med bl.a. mælkebøtte. Disse har alle en randkrone og skivekrone. Randkronen har som funktion at fungere som landingsbane for insekter, samt at lokke insekter til med deres farver. I dette tilfælde er den hvid-rødlig/rosa. Skivekronen består af selve blomsterne, der i hos tusindfryd er gul, hvor hver gul ”prik” er én blomst. Tusindfryd består altså af mange små gule blomster.
Blomsten hos tusindfryd lukker sig sammen om natten og i fugtigt vejr. Desuden udøver blomsten fototropisme, dvs. den strækker sig og drejer efter solen i løbet af dagen.
Modsat mange andre kurveblomster, har frøene på tusindfryd ikke fnok (paraply). Derimod er frøene små og flade, så de kan spredes med vinden som en drage i snor på en blæsende dag. Den laver desuden vegetativ formering i form af overjordiske skud, der danner en ny bladroset ved siden af moderplanten.
Den kræver insektbestøvning via fluer og bier, og så er den værtsplante for enkelte natsommerfugle og parasitter, som minérfluer, bladlus, m.m.
Alle plantens overjordiske dele er spiselige rå og tilberedte. De hvide blomster og unge blade pynter flot i en salat, men kan også bruges i en stuvning og dampede. Blomsterknopperne kan syltes eller bruges i the.
Planten kan bruges som vitamin supplement, da den indeholder vitamin c, men er også en anvendt lægeplante. Den har bl.a. en slimløsende og febernedsættende effekt, virker mod interne (ved indtagelse) og eksterne (ved påføring) blødning, mod lever- og nyreproblemer, samt mod hudsygdomme.
Navnet Bellis er latinsk og betyder ”smuk”, hvilket hentyder til blomsten, mens navnet perennis betyder ”varer for evigt”, som hentyder til at den altid har grønne blad og kan blomstre året rundt, samt at det er en flerårig plante. På dansk er den kendt under mange lokale navne, som bellis, spejlæg, knapurt, gadeblomst, tusindpiger, m.fl. Mange af de lokale navne er med seksuelle henvisninger, som tusindfitter og tusind pitter (henviser til hhv. det kvindelige g mandlige kønsorgan).
Hvad gør vi i Vesthimmerland?
For at forbedre biodiversiteten omkring det gamle rådhus i Farsø, slås græsset kun én gang om året, og det afslåede materiale samles op og fjernes. Det gøres for at give plads til flere nøjsomme urter, der ikke klarer sig godt i kampen om plads med de dominerende græsser. Med flere nøjsomme urter, kommer også flere blomster og dermed et mere diverst smådyrsliv.