5 tips til at bekæmpe dræbersnegle
I september er sneglene – og desværre også dræbersneglene – i fuld gang med at lægge deres æg for at sikre næste års generation. Her får du 5 tips til at bekæmpe at dræbersneglene formerer sig.
Tip 1: Byg fuglekasser
En række smådyr i haven som f.eks. pindsvin, frøer, tudser, løbebiller og fugle spiser snegleæggene og de små dræbersnegle. Derfor kan det være en fordel at skabe gode levebetingelser for denne type dyr i din have.
Du kan f.eks. bygge et fuglehus sammen med ungerne – og på den måde dele du en hyggelig stund med dine nærmeste, mens du sikre din have mod kommende dræbersnegle.
Tip 2: Lad vinbjergsnegle spise æggene
Vinbjergsnegle æder dræbersneglens æg – så du skal endelig ikke fjerne vinbjergsnegle eller deres æg fra din have, hvis du ønsker at sætte en stopper for dræbersneglene.
Tip 3: Lad leopardsnegle spise æggene
Leopardsnegle er et rovdyr og en af de hurtigste snegle. Derfor kan den hurtigt indhente andre snegle og spise dem. Sneglen spiser bl.a. dræbersneglene og deres æg.
Tip 4: Indsaml æggene
En dræbersnegl kan lægge op til 400 æg på en sæson, så potentielt kan det give mange nye planteædere, hvis der ikke reduceres i ægproduktionen.
Du kan selv gå ud og indsamle æggene, så du sikrer, at dræbersneglene ikke formerer sig.
Se, hvordan dræbersneglens æg ser ud, på billedet.
Tip 5: Spis dem som drys
I programmet Nak & Æd har Jørgen Skouboe og Nikolaj Kirk spist dræbersnegleæg oven på en ormekage.
Det har vi hos Naturekspeditionen aldrig smagt – og vi tror nu heller ikke, at det er det tip, vi selv ville vælge.