Naturen i oktober
Bliv klogere på naturen og få inspiration til sjove og lærerige aktiviteter for hele familien.
Efterårsfarver på træerne
Bladenes grønne farve forsvinder og erstattes af gule, røde og brune farver.
Det sker, fordi træerne trækker de værdifulde stoffer, der er i bladene – f.eks. bladenes grønne klorofyl – tilbage i kvistene. Det efterlader bladets mindre værdifulde stoffer, som f.eks. den gule xantofyl og den orange karoten, som nu ses, da de ikke overdøves af klorofyl.
Du kan selv trække farven ud af bladene ved at knuse dem og hælde sprit over. Stik en strimmel fra et kaffefilter i væsken efter 10 minutter, og se farven på strimlen.
Naturens skraldemænd
I jorden lever der en masse forskellige organismer, som man kalder nedbrydere. Det er smådyr som f.eks. regnorme, bænkebidere, tusindeben og snegle.
Disse dyr hjælper med at få ryddet op efter en kraftig efterårsstorm, hvor alle træets blade er faldet af og ligger i skovbunden.
Dyrene tager dog kun de blade, der er grønne, gule og røde – for i disse blade er der stadig plantemateriale, som kan spises. Alle de brune blade indeholder ikke længere spiseligt materiale, og derfor bliver de liggende i skovbunden.
Tag på svampejagt
Svampesæsonen begynder i august, og antallet af kantareller er størst i denne måned.
Har du mod på at samle svampe uden en naturguide, er der gode svampesteder ved naturbaserne i både Jenle og Uhrehøje. Begge steder må du samle svampe over det hele, da det er offentlige arealer.
Vil du gerne på en guidet tur, kan du holde øje med Naturekspeditionens arrangementer, da vi ofte afholder en svampetur i sensommeren.
Læs om naturbaserne i Jenle og Uhrehøje
Hent printvenlig guide til svampesamlere i Jenle (PDF)
Hent webtilgængelig guide til svampesamlere i Jenle (PDF)
Gå på jagt efter Nattens Øjne
Naturen holder ikke lukket om natten. Har du lyst til at se, hvad der sker, når mørket er faldet på, kan vi varmt anbefale at gå på jagt efter Nattens Øjne i Jenle og Søttrup Plantage
Læs om Nattens Øjne
Læs om Jenle og Søttrup Plantage
Læs om naturbasen i Jenle