Naturskole
Der er rig mulighed for at tage børnene med ud i naturen og foretage undervisningen i det fri. Som skole eller daginstitution kan I selv planlægge en tur, eller I kan benytte jer af Naturekspeditionens tilbud.
Tag undervisningen ud i naturen
Et besøg på en af vores naturbaser eller naturrum kan give både oplevelser, udfordringer, sved på panden og faglighed ind under huden. Udeundervisning er aktuelt for børn og unge – uanset om de går i børnehave eller på en ungdomsuddannelse.
Hvad kan du udeundervise i?
Det er kun fantasien, der sætter grænser for, hvilken undervisning du kan foretage i naturen.
Det kunne for eksempel være:
- Idræt, hvor du laver en forhindringsbane i naturen, eller bruger faciliteterne ved de forskellige naturbaser og naturrum i Vesthimmerland.
- Natur/teknologi, hvor du lader børnene og de unge undersøge naturen og foretage eksperimenter.
- Engelsk, hvor børnene skal finde materiale i naturen og lære det engelske ord for hver ting.
Hvorfor udeundervisning?
Udeundervisning er vigtigt, fordi børn og unge lærer mere, når de selv kommer ud og får jord under neglene og mærker virkeligheden på egen krop.
Naturundervisningsrummet giver en variation af oplevelser, hvor det skiftende klima, årstiderne og de naturlige omgivelser hver gang er en ny undervisningskulisse.
Naturekspeditionens Naturskole
I Vesthimmerland finder du 5 naturbaser. På hver naturbase finder du undervisningstilbud, der tager udgangspunkt i leg og læring på og omkring naturbasen.
Tilbuddene henvender sig til børn og unge i alle aldre.
Naturbasen i Jenle
På naturbasen i Jenle undervises der i følgende temaer:
- Skovens træer
- Svampe
- Skovens fugle
- Dyr i skoven
- Spor i skoven
Naturbasen i Aalestrup
På naturbasen i Aalestrup undervises der i følgende temaer:
- Ferskvandsundersøgelse
- Skovens træer
- Skovens fugle
- Svampe
- Dyr i skoven
- Spor i skoven
Naturbasen ved Vilsted Sø
På naturbasen ved Vilsted Sø undervises der i følgende temaer:
- Ferskvandsundersøgelse
Naturbasen i Uhrehøje
På naturbasen i Uhrehøje undervises der i følgende temaer:
- Ferskvandsundersøgelse
- Skovens træer
- Skovens fugle
- Svampe
- Dyr i skoven
- Spor i skoven
- Istidsrejse
Naturbasen på Louns
På naturbasen på Louns undervises der i følgende temaer:
- Istidsrejse
- Johannes V. Jensens forfatterværksted
- Kunstnerværksted
- Fortællerværksted
Book naturvejlederen
Du kan selv bruge undervisningstilbuddene, når du besøger naturbaserne, eller du kan booke naturvejleder Karin Winther.
Du booker ved at skrive eller ringe til Karin. Der er kapacitet til ca. 1 besøg om ugen, og booking sker efter først til mølle. De første 2 timers undervisning er gratis – herefter er prisen 500 kr. pr. time.
Karin Winther
Naturvejleder
Telefon: 3032 4939
Send en mail
Læs mere
Børnenes Naturkanon
Aktiviteter i naturen for børn mellem 0 og 6 år
Naturbaser i Vesthimmerland
Naturrum i landsbyerne