Danmarks Vildeste Kommune
Sammen og hver for sig bliver Vesthimmerland blandt Danmarks vildeste kommuner, for vi “har sået frø” hos alle generationer.
Sådan udfolder vildskaben sig i Vesthimmerland
Vesthimmerland bliver Danmarks Vildeste Kommune, da vi arbejder målrettet både lokalt, regionalt og nationalt. Vi tager udgangspunk i kommunens bæredygtighedsstrategi, involverer politikere, græsrødder, foreninger, virksomheder, lokalbefolkningen m.fl.
Initiativerne stopper tabet af biodiversitet, men understøtter også mulighederne for bedre sundhed, læring, bosætning og turisme.
Vi vil fortsætte med det vi allerede gør, for at et vildere Vesthimmerland, men vi har en langsigtet plan, så når konkurrencen slutter, så fortsætter vi både sammen og hver for sig for et vildere Vesthimmerland, vildere Nordjylland, vildere Danmark, vildere …..
Og så har vi i øvrigt flere skæve ideer i ærmet, som vi tror, er ret konkurrencedygtige i forhold til de øvrige konkurrenter i konkurrencen.
Måske et Yellowstone på Nordjysk?
Vesthimmerland er en blandt 10 nordjyske kommuner, der deltager i Natur på Tværs af Nordjylland. Sammen vil vi nemlig fremme etableringen af store sammenhængende naturområder i Nordjylland. Naturområderne skal bidrage til at bremse tabet i biodiversitet samtidigt med, at de vil bidrage til at lagre kulstof, modvirke oversvømmelser, tiltrække nye borgere og turister og fremme undervisning, friluftsliv og sundhed.
I forbindelse med Natur på Tværs, har vi fået udarbejdet en DCE rapport fra Institut for Bioscience ved Aarhus Universitet. Rapporten belyser, hvor vi har større arealer med kvalitetsnatur i Nordjylland og hvor der er størst muligt potentiale for vild natur.
På plads 10 i denne rapport er der et areal i Vesthimmerland ved Trend/ Hyllebjerg med ådale, kyststrækning, hede, skov og bakker mm. Et område med den Kongelige Jagthytte, Ertebølle Hoved med Unesco potentiale, Vitskøl Kloster med TAMU undervisning, Livø med vild Natur og økologisk forsøgslandbrug, store sommerhusområder med vildhavepotentiale og naturgenopretnings området ved Vilsted Sø med store rekreative interesser.
På sigt ville dette område være et oplagt område at arbejde for et fælles Natur på Tværs projekt, men det kræver et massivt videns fundament hos alle generationer.
Så formidling og involvering i forskellige projekter, som alle arbejder hen mod områder med mere og vildere naturarealer i Vesthimmerland, er det indsatsområde vi har valgt at arbejde med.
Vi sår mentale frø og mange bække små gør på sigt også en stor å. Så selvom vi starter i det små – lokalt, så er målet stadig større og vildere naturområder på Tværs af Nordjylland sammen med de øvrige Nordjyske Kommuner.
Og hvem ved måske det bliver et Yellowstone på Nordjysk? – det ville være VILDT!
DKVild i Vesthimmerland
Udpluk af Vesthimmerlands indsatsområder
Viden om biodiversitet
Ugens art
Når vi lader naturen være vild, giver det plads til mere nøjsomme arter, som er vigtigt for biodiversiteten. Hver uge sætter vi fokus på en ny art, som du kan møde i den danske natur, og som er vigtig for biodiversiteten.
Lort giver liv
Selvom det kan være irriterende at træde i en lort, når du er på tur i det fri, er lort livsnødvendig. Lort fra store planteædere indeholder nemlig en hel verden af liv – og er dermed vigtig for biodiversiteten.
Bliv klogere på, hvordan lort giver liv til dyre- og billeliv
Vilde børn og unge
Krible Krable skove for de mindste
Sammen med en frivillige har vi udviklet og etableret 2 Krible Krable Skove for de mindste. Via små skilte med myrer skal ungerne følge myregange rundt til små naturrum, hvor der er opsat bord/bænkesæt med naturformidling på bordene i miniformat.
Folkemøde for Unge
Til årets Folkemøde for Unge havde vi i Naturekspeditionen en workshop, hvor vi gjorde de unge i Vesthimmerland klogere på vild natur og arbejdet med Danmarks Vildeste Kommune.
Udfold vildskaben i din egen have
Skab en artsrig have
Insekterne har altafgørende betydning for biodiversiteten, men desværre er de ved at forsvinde over alt i Europa. Vil du gerne gøre noget godt for både insekterne og vores klima, skal du lade din have gro vildt.
Indsaml frø fra vilde arter
For at sikre næste års generations planter, producerer planterne store mængder frø i naturen, da mange går til spilde. Indsaml frøene og så dem i din have.
Hjælp insekterne
Bliv klogere på hvorfor insekternes tilstedeværelse i naturen er faldende over alt i Europa, og hvad du kan gøre for at hjælpe insekterne tilbage.
Byg dit eget insekthotel
Vil du gerne have flere insekter og fugle i din have, og samtidig gøre noget godt for biodiversiteten? Så byg dit eget insekthotel.
Stress af i den vilde natur
Vidste du, at områder med bl.a. artsrig og vild natur er de mest givende områder, hvis du skal nedbringe dit stressniveau? Skal du indrette et område i din have, kan det derfor være en god idé at tænke den vilde og artsrige natur.
DKVild Vesthimmerland samarbejder med DK2020
Et grønnere Vesthimmerland
I Vesthimmerlands Kommune er vi i gang med at udarbejde en klimaplan, der skal sikre, at Vesthimmerland er klimaneutral senest i 2050 – og gerne før. Med andre ord skal vi skabe et grønnere Vesthimmerland. En del af dette arbejde indbefatter at skabe en vildere kommune.
Derfor samarbejder vi og hjælper hinanden med at udbrede viden og inspiration. Bl.a. har vi været på fælles stand på Forårsmessen og afviklet offentligt arrangement i Hannes have i Vindblæs. En vild have hos et ellers konventionelt landbrug.
Andre projekter
Helhedsplan for Halkær Ådal
Støjvolde skal skabe biodiversitet
Langs den nye omfartsvej syd om Aars er der opført og opføres der stadig støjvolde. Støjvoldene skal være med til at skabe biodiversitet
Danmarks Vildeste Kommune
Danmarks Vildeste Kommune er et nationalt projekt, hvor alle 98 danske kommuner deltager.